Genre
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Genre (fransk fra latin "genus" æt, art) bruges især inden for kunstarterne om grupperinger af omtrentligt ensartede udtrykformer. Man tilskriver et værk en genre på baggrund af en vurdering af samspillet mellem form- og indholdsmæssige karaktertræk.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Undergenrer
En genre ordnes ofte hierarkisk. Således har man f. eks. i musik følgende: Rockmusik -> undergenre: Heavy Metal -> undergenre: Sortmetal (Black Metal) -> undergenre: Viking Metal.
Ofte bruges det engelske ord sub-genre for undergenre.
[redigér] De litterære genrer
De litterære genrer er nok de mest omfangsrige, og dækker alt fra hovedområder som drama, lyrik, roman til mere specialicerede typer, for eksempel sonet eller blankvers.
[redigér] De musikalske genrer
De musikalske genrer er ofte tæt forbundet både til tidslige og geografiske forhold. På grund af musikkens abstrakte karakter er undergenrer meget brugt. Jazz, barok, wienerklassisisme.
[redigér] Genren i billedkunst
I billedkunsten bruges genrebegrebet på en dobbelttydig måde. Den ovenfor brugte definition på genre skal ikke forveksles med genremaleri, der betegner et maleri med folkescener.
- Uddybende tekst og liste over de billedkunstneriske genrer
[redigér] Filmgenrer
Filmgenrer er bl.a. film noir, western, drama
[redigér] Andre områder hvor genrebegrebet bruges
[redigér] Fjernsyn
Fjernsyn har efterhånden en del genrebetegnelser, ofte med engelske ord f. eks. soap og sitcom
[redigér] Tegneserier
Tegneserier har også sine genrer, der skelnes groft mellem komikserier og spændingsserier.
[redigér] Journalistik
I journalistik opereres der også med genrer som interview, leder etc.
[redigér] Computerspil
Computerspil inddeles ofte også i genrer, f.eks. arcade, first person shooter, strategy, som næsten altid benævnes på engelsk.
