Dværg-Birk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Dværg-Birk med efterårsfarve.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Dværg-Birk (Betula nana) er en løvfældende busk med en tætgrenet, nedliggende vækstform. Barken er først lysegrøn og dunet. Senere bliver den brun, og til sidst er den sortgrå og let afskallende. Knopperne er spredte, ægformede og dunhårede. Bladene er små, næsten cirkelrunde med grove, afrundede takker langs randen. Oversiden er skinnende grøn, mens undersiden er lysegrøn med fremtrædende, netagtige nerver. Høstfarven afhænger af voksestedet: jo mere magert, jo mere rød. Selv modne hunrakler er oprette og tydeligt stilkede. De vingede nødder er bredt ægformede med en kort og smal vinge. Frøene modner sjældent i Danmark.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er højtliggende og vidt udbredt.
- Størrelse
1 x 1 m (10 x 10 cm/år).
- Hjemsted
Dværgbirk hører til på fjeldheder og i moser fortrinsvis i polaregne. Den var en af de første, træagtige plantearter, der rykkede ind i Skandinavien efter istiden. Dværg-Birk er i dag udbredt cirkumpolart, og den findes altid i lyse dværgbusk-samfund på mosebund, af og til dog også som bund under Skov-Fyr. Naboplanter er f.eks. Almindelig Blåbær, Almindelig Ene, Arktisk Alperose, Hedelyng, Hede-Melbærris og Mose-Post.
