Det delte Tyskland
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|
| Frankerne |
| Tysk-romerske rige (962-1806) |
| Tysklands historie (1814–1871) |
| Tyske kejserrige (1871-1918) |
| Weimarrepublikken (1918-1933) |
| Tredje rige (1933-1945) |
| Det delte Tyskland (1945-1990) |
| Tysklands genforening (omkr. 1990) |
Efter Tysklands betingelsesløse kapitulation den 8. maj 1945 overtog Polen en del af Schlesien, Bagpommern og den sydlige del af Østpreussen. Tjekkoslovakiet fik også en del af Schlesien, og en mindre del blev i Tyskland. Den nordlige del af Østpreussen tilfaldt Sovjetunionen.
Resten af Tyskland blev opdelt i fire besættelseszoner, ledet af de fire sejrsmagter: USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen.
Den 23. maj 1949 blev Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland) stiftet på basis af de tre førstnævnte besættelseszoner. Snart efter blev Den Tyske Demokratiske Republik (DDR) dannet på grundlag af den russiske zone.
I årene indtil murens fald i 1989 bestod Tyskland altså af to selvstændige, føderale stater. De blev genforenet den 3. oktober 1990 ved at man brugte en paragraf i Forbundsrepublikkens forfatning, som tillader optagelse af nye delstater. På den måde kunne de enkelte delstater i det tidligere DDR optages hver for sig, og man undgik de folkeretlige og statsretlige problemer, som kunne opstå ved en sammensmeltning af to ligeberettigede stater.
