Diskussion:Cykel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Cykel er kandidat til at blive anbefalet artikel. Gå til afstemningssiden for at kommentere forslaget.

Denne artikel har følgende udmærkelser og/eller nomineringer i forskellige projekter på den danske Wikipedia:

Udvalgt til Ugens artikel i Uge 1, 2006.

Det interessanteste ved cyklen nævnes overhovedet ikke. Hvis man forestillede sig at cyklen først var blevet opfundet år 2005, ville medierne have drøftet det fra alle mulige synspunkter.

Hvordan er det overhovedet muligt at cykle uden at vælte? Og, ikke mindre relevant: Hvorfor er det noget som skal læres? Kan man lære cykling ved at læse en trykt vejledning? Eller lærer man det ved at cykle?

Forskellige forklaringer er fremsat. F.eks. at det er takket være centrifugalkraften at cyklisten holder balancen. (Jeg er skeptisk.)

Sebastjan 08. nov. 2005 kl. 08:20 (CET)

Næste gang du har dit forhjul af for at lappe det, bør du prøve at holde fast i akslen (bolten gennem navet) med den ene hånd, mens du med den anden sætter hjulet til at dreje med en hvis fart. Prøv så at ændre hjulets hældning fra vandret til lodret eller omvendt. Det burde være sværere når hjulet drejer end når det står stille. Det er samme teknik som i et gyroskop... G®iffen 9. nov 2005 kl. 19:10 (CET)

Der må være noget rigtigt i at gyroskop-virkninger hjælper med at holde balancen, men ligger hele forklaringen heri? En skøjteløber kan jo også »køre« (glide) på én skøjte. Når man læner sig lidt for meget til den ene side, vælter man ikke; i stedet drejes bevægelsen lidt så man ikke kører ligeud men drejer på underlaget. Den måde at dreje på kan forstås ved centrifugalkraft-betragtninger. --JeppeSN 9. nov 2005 kl. 22:48 (CET)

enwiki har et længere afsnit om det. --Palnatoke 9. nov 2005 kl. 23:41 (CET)

Den engelske artikel støtter min opfattelse: at det ikke er gyroskopeffekten (endsige centrifugalkraften) som er hovedårsagen til at man kan holde balancen. Snarere mener jeg at cykel-novicen lærer at gøre små, halvt ubevidste justeringer af styrets retning, hvorved ethvert begyndende tab af balance straks kompenseres. (Børn lærer dette uden besvær. Kan en ældre person, som aldrig har cyklet, lære det?). -- Sebastjan 10. nov. 2005 kl. 09:40 (CET)

Alt det ovenstående er rigtigt, men min pointe var at når en cykel er i fart, vil det at man læner sig til siden, ikke føre til at man vælter, men derimod til at cyklen beskriver en cirkelbue på vejen, altså at cyklen drejer. I denne drejende situation balancerer centrifugalkraften fra drejebevægelsen (ikke den fra hjulenes rotation!) tyngdekraften. Derfor holder man balancen selvom cyklen ikke er lodret. Jeg fandt en tegning på nettet. Når cyklen holder stille eller kører ekstremt langsomt, virker denne mekanisme ikke. Det er da praktisk taget umuligt at holde balancen, og hvis man alligevel kan, kræver det voldsomme drejninger af styret. --JeppeSN 10. nov 2005 kl. 11:18 (CET)

Hvad sker der, hvis man læner sig til siden, men forhjulet ikke kan dreje? Vil man så stadig dreje eller vil man køre fremad? --Palnatoke 10. nov 2005 kl. 11:22 (CET)

Mit bud er at man vælter. Cykler, samt fly og motocykler hælder indad i svingene for at tyngde- og centrifugalkraft tilsammen danner en resulterende kraft der går "lodret nedad" set i forhold til cyklen/flyet/motocyklen. For cyklens og motorcyklens vedkommende skal hældningen og centrifugalkraften modsvare hinanden for at undgå at vælte (en tegning med kraft-vektor-pile ville være godt her!) - i flyet giver det bare en mere behagelig bevægelse (og det ser pænere ud på krængningsinstrumentet ;-) — Bruger:Peo

Årh-jo, og en anden ting: Gyroskop-effekten er altså ikke helt uden virkning mhp. at holde cyklen oprejst — bare prøv at køre så langsomt som muligt på en cykel; det kræver en hel del mere "anti-vælte-kompensation" med styret, end hvis man er "oppe i fart"... — Peo

Til Palnatoke: Jeg tror at cyklen stadig ville dreje i dén situation. Men det ville sikkert være svært/umuligt at kontrollere, så man ville sikkert vælte efter ret kort tid. Jeg mener som sagt man kan sammenligne med en skøjteløber der kører på én skøjte; han har intet "cykelstyr", men han kan også dreje på isen ved at læne sig til siden. --JeppeSN 10. nov 2005 kl. 14:16 (CET)

Til Peo: Det med at man ikke kan holde balancen i lav fart, skyldes ikke gyroskop-effekt. Jeg mener at det skyldes at en lænen til den ene side ikke besvares af en centrifugalkraft rettet mod den anden side. --JeppeSN 10. nov 2005 kl. 14:16 (CET)

[redigér] Flyvende cykel

Artiklen nævner en "flyvende cykel" der krydsede den engelske kanal i 1979. Jeg sidder her med en bog om rumfart fra 1978, og den nævner et pedaldrevet fly kaldet Gossimer Condor som krydsede kanalen den 23. august 1977: Den var bygget af skumplast, gennemsigtig mylarfolie og tynde stålwirer, og blev fløjet af en hangglider-pilot og cykelsportsmand ved navn Bryan Allan. Er der nogen der har forbyttet et årstal, eller er det to forskellige maskiner vi taler om? Peo 10. nov 2005 kl. 21:01 (CET)

Jeg tjekkede datoen for den flyvende cykel på IHPVA's hjemmeside, men laver lige et kontratjek snarest muligt. Ernst Poulsen

Efter en del tjek på nettet, er jeg nået frem til: "Det lykkedes i 1977 at konstruere den første cykel (Gossamer Condor), der kunne flyve alene ved pedalkraft. I 1979 krydsede cykelflyet "Gossamer Albatross" Den Engelske Kanal." Kilder:

Ernst Poulsen

[redigér] Afsporing

Gearet blev opfundet af franskmanden "Derailleur" i begyndelsen af det 19. århundrede

står der i artiklen. Det franske ord derailleur betyder gearskifte på en cykel (egl. "afsporing" af kæden) og stammer mig bekendt ikke fra nogen franskmand af det navn. Det første gear blev opfundet af Paul de Vivie, som det også fremgår af den engelske artikel. --Sir48 (Thyge) 11. nov 2005 kl. 09:45 (CET)

Tak! Rettet. Bruger:Ernst Poulsen

[redigér] Hvad med et billede af en damecykel

Det kunne måske være en fordel at tilføje et billede af en damecykel til denne ellers meget grundige artikel. Forskellen på en herrecykel og en damecykel er beskrevet, men hvis man af en eller anden grund aldrig har set en damecykel er det ikke sikkert, at det er så let at forestille sig præcist, hvordan sådan en ser ud. Commons driller mig lige, så jeg kan ikke se, om der skulle være et brugbart billede dér.

Jeg har for øvrigt indtryk af, at damecykler er mere sjældne i dag end for fx 20 år siden. Ihvertfald kender jeg en del piger/damer/kvinder omkring min alder, som kører rundt på en herrecykel (de kører så til gengæld sjældent cykel iført kjole).--Heelgrasper 28. dec 2005 kl. 22:57 (CET)

Jeg fik Commons til at virke, men der ser ikke ud til at være det helt store udvalg. Der er et billede af en damecykel fra omkring 1900 (ligner godt nok meget en moderne, men alligevel) og så er der en lidt mærkelig indonesisk cykel (om ikke andet er bagagen lidt mærkelig):

--Heelgrasper 28. dec 2005 kl. 23:11 (CET)

Enig. Jeg har tilføjet et par fotos til Commons og har indsat foto af en damecykel og en halvcykel. --Ernst Poulsen 1. jan 2006 kl. 13:37 (CET)

[redigér] Cyklist- og cykeludstyr

Det er blevet en god artikel. Jeg savner dog et afsnit om udstyr til cykler og cyklister - der er jo en hel del, både påbudt og som ekstra tilbehør. --Sir48 (Thyge) 30. dec 2005 kl. 22:26 (CET)

En del (lovpligtig) udstyr er omtalt i afsnittet om udstyrsbekendtgørelsen. Men, jeg prøver lige, hvad jeg kan nå. Men, artiklen bliver sikkert for uoverskuelig ved at skrive meget om emnet. Jeg foreslår denne korte listeudgave:

Transport

Bagagebærer
Cykeltaske (monteret bag, for, saddel, styr)
Cykelanhænger (til varer, til børn)(se udstyrsbekendtgørelsen)
Barnesæde (særlige godkendelsesstandarder findes)(montering foran/bagpå)
Cykelkurv (foran, sammenklappelig bagpå)

Tøj

Cykelbukser (med skind til bagdelen)
Cykelhandsker (med halve fingre, så det stadig er muligt at betjene bremser og gear)
Regntøj (åndbart, længere på ryggen til foroverbøjet stilling)
Cykelsko (med stiv sål og låsemekanisme til pedaler)
Cykelklemmer

Sikkerhed

Cykelhjelm (særlige godkendelsesstandarder findes)
Cykellygter (batteridrevet, dynamodrevet, navdrevet)(blinkende/ikke blinkende)
Cykelspejl (monteret på styr eller brille)
Cyklistvimpel (til at skabe afstand til overhalende biler)
Ringeklokke (Horn ikke tilladt) (se også udstyrsbekendtgørelsen)
Reflekser (se også udstyrsbekendtgørelsen) (særlige godkendelsesstandarder findes)

Øvrigt udstyr

Cykelpumpe
Cykellås (fastmonteret eller løs) (særlige godkendelsesstandarder findes)
Cykelcomputer/speedometer
Kortholder
Kædeskærm
Frakkeskåner
Pigdæk (til vinterkørsel)
Sadelovertræk
Støttefod
Støttehjul
Lappegrej

Kommentarer modtages gerne her på siden. --Ernst Poulsen 1. jan 2006 kl. 13:40 (CET)

Fint nok. Hvis det bliver for langt at omtale det hele i artiklen cykel, så nøjes med et resumé og henvis til en uddybende artikel om udstyr til cykler og cyklister. --Sir48 (Thyge) 1. jan 2006 kl. 15:41 (CET)

[redigér] Døde links

Robotten har i flere tilfælde konstateret at den/de følgende eksterne henvisning(er) ikke er tilgængelige. Vær venlig at kontroller at dette er tilfældet, og ret eller fjern dem fra artiklen.

http://www.ecf.com
- Paa Cykel den Sat Feb 25 00:09:23 2006, 403 Forbidden
- Paa Cykel den Sat Feb 25 05:38:33 2006, 403 Forbidden
- Paa Cykel den Sun Feb 26 23:53:11 2006, 403 Forbidden
- Paa Cykel den Tue Feb 28 05:51:56 2006, 403 Forbidden
- Paa Cykel den Wed Mar 1 05:56:12 2006, 403 Forbidden
- Paa Cykel den Sat Mar 4 05:39:19 2006, 403 Forbidden

--WeggeBot 4. mar 2006 kl. 05:39 (CET)

Link tjekket. Virker fint. (Sandsynligvis har det været ude af funktion pga CMS-skifte). --Ernst Poulsen 4. mar 2006 kl. 15:01 (CET)

[redigér] Billedadvarsel

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.