Catullus 5

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne side er et historisk dokument. Indholdet i denne artikel er et historisk dokument, som det ikke giver mening at (kunne) rette i. Selve dokumentteksten bør derfor flyttes til Wikisource:Catullus 5, så denne side kan bruges til en artikel om emnet.

Catullus 5 er et af de mange digte den romerske digter Catullus skrev til/om hans store kærlighed Lesbia og deres situation.

[redigér] Digt 5

Vivamus mea Lesbia, atque amemus,
rumoresque senum severiorum
omnes unius aestimemus assis!
soles occidere et redire possunt:
nobis cum semel occidit brevis lux,
nox est perpetua una dormienda.

da mi basia mille, deinde centum,
dein mille altera, dein secunda centum,
deinde usque altera mille, deinde centum.
dein, cum milia multa fecerimus,
conturbabimus illa, ne sciamus,
aut ne quis malus inuidere possit,
cum tantum sciat esse basiorum.

[redigér] Fri oversættelse

Lad os leve min Lesbias, og derpå lad os elske,
og de strenge gamle mænds rygter
regner vi ikke for mere end en as værd
Sole stå op og gå ned kan
For os er lyset kort
Natten er til evig søvn.

Giv mig tusind kys, og hundrede til
Så tusind til, og et andet hundrede
Derpå endnu et tusinde og derefter endnu et hundrede til.

I den tid hvor vi har flere tusinde
skal vi rode dem sammen, så vi ikke forstår
Så ingen ondsindet ser skævt til at
der kan være så mange kys.