Canadisk Hønsebær
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Det er de hvide højblade, der gør planten charmerende...
 men frugterne er nu heller ikke at kimse ad.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Canadisk Hønsebær er en løvfældende staude med en krybende og rodslående vækstform. Dette medfører, at planten kan danne helt tætte tæpper. De oprette skud er furede og tynde og kun ganske svagt træagtige. Barken er først lysegrøn, men bliver senere rødbrun. Knopperne sidder på de underjordiske udløbere, og de er tykke og blege eller lyserøde. Bladene er modsatte og sidder ganske tæt sammen ved skudspidsen (næsten som om de var kransstillede). De er omvendt ægformede med hel rand og en lille spids. Ribberne er buede og begge bladsider er lysegrønne. Løvet farves rødbrun om vinteren, men tabes først om foråret. Blomstringen sker i maj og juni. Blomsterne er samlet i gulgrønne hoveder, hvor hver enkelt blomst er ganske lille. Det, som fanger blikket, er de fire rent hvide højblade. Frugten er sammensat af små røde stenfrugter, og den ligner et bær. Frøene spirer villigt under de rette jordbundsforhold.
- Ikke-synlige træk
Plantens rodsystem består af lysebrune jordstængler, som bærer knopper, stængler og de fint trævlede rødder.
- Størrelse
0,2 x 2 m (20 x 20 cm/år).
- Hjemsted
Canadisk Hønsebær hører hjemme i Nordamerika (Grønland til Mexico), hvor den er udbredt i lyse blandingsskove eller moser på fugtig og sur bund.
[redigér] Kilde
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
