Blodtryk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Blodtrykket angiver, hvor stort et tryk, blodet yder på blodkarrene i kredsløbet. Det måles almindeligvis ved at lægge en blodtryksmanchet, eller 'cuff', om overarmen. Denne pumpes op med luft, der langsomt slippes ud igen; undervejs aflæses blodtrykket. Dette er smertefrit.

Et blodtryk angives oftest med to tal, som f.eks. 135/75, der udtales '135 over 75' og måles i milimeter kviksølv, mmHg. Det første af de to tal angiver "arbejdstrykket", systolen, og er et udtryk for det højeste tryk, blodet yder på karvæggen. Det andet af de to tal angiver "hviletrykket", diastolen, der er et udtryk for det laveste tryk, blodet yder.

Et blodtryk ligger almindeligvis omkring 120-150 over 60-80. Der er dog mange faktorer, der kan både hæve og sænke disse tal, uden det nødvendigvis er sygeligt, men ligger værdierne langt fra ovenstående, bør man overveje at søge læge. Det skal også nævnes, at mange mennesker lever i bedste velgående, selv om deres blodtryk ikke ligger inden for ovenstående.

Betegnelserne arbejds- og hviletryk antyder, at blodtrykket hænger nøje sammen med hjertets funktion - hjerteslaget. Umiddelbart efter hjertets sammentrækning, kontraktionen, vil en bølge af blod blive pumpet ud i kredsløbet. Det er her, blodet har det største tryk, som angives af systolen. Frem mod næste kontraktion af hjertet vil blodtrykket falde, og det vil nå sit laveste niveau umiddelbart inden næste "bølge" af blod passerer gennem blodbanen; dette angives ved diastolen.

Blodtrykket kan måles elektronisk, auskultatorisk ("ved at lytte") eller palpatorisk ("ved at føle").

Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.