Blå Anemone
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Blå Anemone (Hepatica nobilis) på Jernhatten.
|
|||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||
|
|||||||||||||
|
|
Blå Anemone (Hepatica nobilis) er en staude med en roset af grundstillede blade. De enkelte blade er langstilkede og trelappede med hel rand. Stilken er dækket af fine silkehår. Bladenes overside er først blank og græsgrøn, men den bliver snart mat og grågrøn. Undersiden er grågrøn og silkehåret. Blomstringen sker før løvspring, dvs. i april. De enkelte blomster er dybblå og 7-tallige med mange, hvide støvdragere. Frugterne er små nødder, der spirer villigt har i landet.
- Ikke-synlige træk
Rødderne sidder på en lodret jordstængel, som også bærer kranse af knopper til blade og blomster. Frøene spredes af myrer. Hele planten er giftig.
- Størrelse
0,15 x 0,50 m (15 x 1 cm/år).
- Hjemsted
Planten hører hjemme her i landet, hvor den vokser i løvskove på kalkrig bund sammen med bl.a. Almindelig Bingelurt, Almindelig Guldstjerne, Almindelig Julerose, Almindelig Vedbend, Hulrodet Lærkespore, Krybende Læbeløs, Skov-Star, Skovmærke, Sort Druemunke og Stor Konval.
Blå Anemone regnes af nogle for at være Danmarks nationalblomst. Den har også båret navnet Anemone hepatica, fordi man mente, at arten burde tilhøre en samme slægt som Hvid Anemone. Efter de seneste DNA-analyser er der dog ved at være enighed om, at Anemone- og Hepaticaslægterne skal holdes adskilt.
.jpg){kind=link}