Bjergprædikenen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bjergprædikenen, maleri af Carl Bloch.

Bjergprædikenen er en tale, som Jesus ifølge Matthæusevangeliet kapitel 5-7 holdt i løbet af sine vandringer i Israel. Den indeholder bl.a. Saligprisningerne og Fadervor samt de 6 såkaldte antiteser som Jesus indleder med "I har hørt at der er sagt... men jeg siger jer.." f.eks Jus talionis – princippet.

Bjergprædikenen er af forfatteren til Mattæusevangeliet sat op som modstykke til overrækkelsen af de 10 bud /dekalogen på Sinaibjerget (2. Mosebog kapitel 20) og en understregning af, at med Jesus er der bliver indgået en ny pagt, et nyt testamente.

Bjergprædikenen er udtryk for en radikalisering af Moseloven. Nu er det ikke længere nok at overholde loven, nu skal motivet bag handlingen også være godt ("motivaspektet"). Dette aspekt underminerer fundamentet for de jødiske skriftkloge, nu er der ikke længere brug for dem, eftersom at kun Gud kender menneskets tanker.

Bjergprædikenen er igennem tiden blevet fortolket forskelligt: Nogle har tolket Jesu radikalisering som møntet udelukkende på vandre karismatikerne. Andre, heriblandt Luther, tolkede den som det uopnåelige, hvis eneste funktion var/er at få folk til at indse, at frelsen udelukkende fås gennem troen, ikke ved overholdelse af loven. Den katolske kirke har tolket Jesu radikalisering som gældende for dem, der gerne ville være fromme, altså munke, nonner etc., mens almindelige kristne bare skal overholde de almindelige bud.

Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.