Altmark-affæren
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Altmark-affæren var en mindre kamphandling mellem engelske og tyske flådestyrker, som fandt sted i Norsk territorialfarvand i februar 1940. Altmark var et tysk militært støtteskib til krydseren Admiral Graf Spee, som havde gennemført aktioner mod britiske handelsskibe i Sydatlanten. Altmark medbragte fangerne fra disse handelsskibe og måtte krydse over Atlanten med 300 fanger ombord. Under overfarten benyttede Altmark norsk og andre neutrale flag. Altmark var yderligere bl.a. udstyret med justerbar skorsten til at hindre genkendelse.
14. februar 1940 kom Altmark ind i norsk territoralfarvand og hejste tysk marineflag. Skibet blev inspiceret af norsk neutralitetsvagt, som ikke opdagede fangene ombord.
For britene var Altmark et todelt problem, da de ikke var sikre på, om Altmark fragtede fanger. Havde de bordet skibet, og det havde vist sig, at der ikke var fanger ombord, ville de have stillet sig i et dårligt lys. Var der derimod fanger ombord, kunne de afkræve den norske regering svar på, hvorfor denne tillod et tysk krigsskib med fanger i eget farvand.
Udenfor Jæren mødte Altmark 16. februar flere britiske jagere og blev tvunget til at søge dækning i Jøssingfjorden. En britisk bording kom ikke igang på grund af to norske kanonbåde, som hævdede, at Altmark var blevet undersøgt og at det ikke havde fanger ombord. På grund af dette måtte den britiske chef kontakte admiralitetet for nærmere instrukser.
Disse instrukser fik han senere på aftenen. Altmark skulle bordes og hvis nordmændene åbnede ild, skulle ilden besvares. På denne tid havde Altmark lettet anker og forsøgte at løbe HMS Cossack i sænk, men med det resultat at Altmark grundstødte. Kort tid efter blev Altmark bordet af brittene og de 300 britiske fanger blev sat fri. Syv tyske sømænd blev dræbt under aktionen.
Altmark blev en stor propagandasejr på den britiske hjemmefront. Specielt for chefen for britiske marinen, Winston Churchill. I tillæg var specielt Frankrig tilhænger af at benytte Altmark-episoden som et begrundelse for videre aktioner i Norge.
For Norges vedkommende blev Altmark et diplomatisk problem. På den ene siden havde britene krænket norsk neutralitet, og på den andre side havde tyskerne egentlig ikke lov til at transportere fanger i norsk farvand.
For Tysklands vedkommende blev Altmark-affæren den udslagsgivende faktor bag den tyske invasion af Norge – operation Weserübung – idet tyskerne ikke længere stolede fuldstændigt på den norske neutralitet og sikkerheden for de tyske handelsskibe, som fragtede jernmalm fra Narvik.
Affæren viste, hvor svært små lande havde ved at hævde deres suverænitet, og også fra dansk side sås den som ulyksagelig[1].
[redigér] Noter og henvisninger
- ↑ Hjalmar Rechnitzers erindringer, ISBN 8702018349, p.368-69.
