Østberlin
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Østberlin er den del af det delte Berlin, som fra 1945 til 1990 var hovedstad i Sovjetunionens zone efter Nazitysklands sammenbrud og senere DDR. Fra den 13. august 1961 til den 9. november 1989 var bydelen adskilt fra Vestberlin af Berlinmuren. Officielt hed Østberlin blot Berlin eller 'Berlin, Hauptstadt der DDR' (Berlin, DDR's hovedstad).
I 1948-1952 var Østberlin en delstat i den sovjetiske zone (fra 1949: DDR).
Østberlin bestod af bydelene:
- Friedrichshain
- Hellersdorf
- Hohenschönhausen
- Köpenick
- Lichtenberg
- Marzahn
- Mitte
- Pankow
- Prenzlauer Berg
- Treptow
- Weißensee
Den 3. oktober 1990 blev Forbundsrepublikken og DDR genforenet, og dermed endte formelt Østberlins og DDR's eksistens.