Stuka

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Stuka eller Junkers Ju 87 var et tysk krigsfly fra 2. verdenskrig. Forkortelse af Sturzkampfflugzeug. Flyet er det mest kendte dykbombefly, letgenkendeligt med dets omvendte mågevinger og faste understel. En gennemtrængende, vinddrevet sirene blev brugt som psykologisk krigsførelse, når de dykkede mod deres mål. Den første flyvning fandt sted i 1935.

Junkers Ju 87 dykbombefly

Under den Spanske Borgerkrig blev tyske Stuka-fly udstationeret under Kondorlegionen. Her blev dykbombeflyet afprøvet mod de spanske republikanere. Under dykket kan nogle piloter få black-out og efter at en hel eskadrille havde ramt jorden, uden at rette op, blev et automatisk dykudfladningssystem installeret.

Flyet havde stor succes i starten af 2. verdenskrig, hvor Tyskland invaderede Polen, Holland, Belgien, Frankrig og Grækenland. Flyet er på mange måder kommet til at stå som et billede på den effektive tyske Blitzkrig.

Under "Slaget om England" i sommeren 1940 viste flyet sig yderst sårbart over for de engelske jagere, på grund af den relavtivt lave hastighed, som det kunne flyve med (ca. 385 - 400 km/t). En meget stor mængde af fly gik derfor tabt i kampene over England. Ledelsen af det tyske Luftwaffe valgte til sidste helt at fjerne flyet fra kampene i dette område.

Det tyske Afrikakorps, under ledelse af General Rommel, anvendte med succes flyet under kampene i Nordafrika.

I den første del at Tysklands felttog mod Rusland havde flyet også stor succes, men efterhånden som det tyske herredømme i luften blev brudt, så viste flyet sig atter meget sårbart overfor de russiske jagerfly, med mindre det havde en solid jagereskorte.

Flyet havde en besætning på 2 mand og kunne oprindeligt medføre en bombelast på 700 kg. Denne bombelast var i [[1942]] øget til 1800 kg (4000 lb). Flyet havde desuden 2 stk. maskingeværer monteret i vingerne, samt et bagudrettet maskingevær i cockpittet, som blev betjent af det ekstra besætningsmedlem.

På østfronten fik flyet også en rolle som anti-tank fly. Til denne rolle blev flyet udstyret med 2 stk. 37 mm anti-tank kanoner. Denne version af flyet blev kaldt JU-87G.

Som et forsøg, blev der udviklet kapsler der kunne bæres på oversiden af vingerne. Hver kunne indeholde to mand og skulle kunne nedkastes med faldskærm. Forsøget blev opgivet og agenter blev i stedet anbragt i et DFS 230 svævefly, trukket af en Ju-87D.

Totalt set blev mere end 5.700 fly bygget i perioden fra 1935 til 1945.