Ebooks, Audobooks and Classical Music from Liber Liber
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z





Web - Amazon

We provide Linux to the World


We support WINRAR [What is this] - [Download .exe file(s) for Windows]

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
SITEMAP
Audiobooks by Valerio Di Stefano: Single Download - Complete Download [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Alphabetical Download  [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Download Instructions

Make a donation: IBAN: IT36M0708677020000000008016 - BIC/SWIFT:  ICRAITRRU60 - VALERIO DI STEFANO or
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Philipp Jacob Spener - Wikipedia

Philipp Jacob Spener

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Philipp Jacob Spener 1683
Forstør
Philipp Jacob Spener 1683

Philipp Jacob Spener, født 13. januar 1635 i Ribeauvillé/Rappoltsweiler i Elsass, død 5. februar 1705 i Berlin, var en tysk luthersk teolog og en af de kendteste repræsentanter for pietismen, ofte kaldet "pietismens fader". Desuden var han den mest fremtrædende genealog, slægtsforsker, i det 17. århundrede og grundlægger af den videnskabelige heraldik.

Indholdsfortegnelse

[redigér] "Pia Desideria" eller "Fromme Ønsker"

Spener havde fra omkring 1670 været med til at oprette såkaldte collegia pietatis, konventikler som var grupper af mænd og kvinder der samledes omkring præsten til opbyggelige møder uden for kirkens gudstjenester, en tidlig form for kristelig foreningsvæsen dog foreløbig uden love, medlemsfortegnelse eller bestyrelse.[1]

Pia Desideria fra 1675 regnes for Speners hovedværk. Det kom da den lutherske ortodoksi havde domineret i henved hundrede år og gjort menighederne til passive tilhørere for den rette læres fremlæggelse i gudstjenesten.
Pia Desideria blev skrevet som forord til en nyudgivelse af Johann Arndts bog "Den sande kristendom", besørget af Spener selv. Det regnes gerne for pietismens programskrift, dog er det sådan at Spener for en stor del sammenfattede tanker i tiden og dermed repræsenterede den ’zeitgeist’, tidsånd, som herskede i Tyskland og resten af Europa efter religionskrigenes ødelæggelser. Pietismens fremvækst tolkes oftest som en reaktion på tidens teologiske dogmatik og vanefromhed.[2]

Spener fremlagde en række forslag til ændringer, blandt andet disse:

  1. At Guds ord skal bo rigeligt iblandt de kristne – ikke blot ved gudstjenesten, men også i hjemmene, ved friere møder (de såkaldte "konventikler") og som personlig bibellæsning.
  2. Oprettelse og flittig brug af det almindelige præstedømme. Kirken skulle ikke blot være teologernes og præsternes kirke, den skulle være alle kristnes kirke. Det skulle være slut med det gejstlige monopol.
  3. At kristendom ikke består i at vide, men i at gøre. Det nytter intet med en ret lære, hvis ikke det rette liv følger med. Kristendom må praktiseres i konkrete kærlighedsgerninger.
  4. Nej til uforsonlige lærestridigheder. Den rene lære skulle forsvares, men det skulle gøres i respekt for modparten.
  5. Præsterne skulle prædike jævnt og opbyggeligt for folket. De skulle ikke bruge prædikestolen til sindrige udredninger og ren oratorisk udfoldelse.

Pia Desideria fik stor betydning og satte en bevægelse i gang i den lutherske kirke. I byen Halle i Sachsen-Anhalt var August Herman Francke en varm tilhænger af den nye bevægelse. Ved det nystartede universitet i byen lykkedes det ham at skabe et pietistisk kraftcenter. I Halle skabtes fra 1694 en vidt forgrenet aktivitet, de såkaldte Halle-stiftelser, med skoler, bogtrykkeri, fattighuse og arbejde for ydre mission – det sidste var på daværende tidspunkt noget helt nyt i den lutherske kirke. Over for det verdslige liv med dets fornøjelser stillede Franckes pietister sig strengt fordømmende. [3]

Nu hvor "hjerteforholdet til Frelseren" for mange mennesker var blevet meget vigtigere end den rette ortodoksi, kunne det betyde knap så meget om man var lutheraner eller reformert, blot man var omvendt. [4]

[redigér] Noter

  1. Einar Molland: Kristne kirker og trossamfund, 1976, side 237
  2. Formulering fra den norske Wiki-artikel om pietisme
  3. Kilde: Pietismen i Danmark fra Thorshoj.dk ved Finn Thorshøj
  4. Svend Erik Stybe: Fra folkevækkelse til enevælde af Guds nåde, 1975, side 168

[redigér] Se også

[redigér] Litteratur

Pietisme

  • Wallmann, Johannes (1970) Philipp Jakob Spener und die Anfänge des Pietismus
  • Spener, Philipp Jakob (1983) Umkehr in die Zukunft : Reformprogramm des Pietismus Pia desideria / von Philipp Jacob Spener ; in neuer Bearbeitung von Erich Beyreuther. 3. Auflage. - Giessen ; Basel : Brunnen Verlag, 1983. DK5=23.2 ISBN 3-7655-9506-3.
  • Spener, Philipp Jacob (1995) Pia desideria – Umkehr in die Zukunft, Brunnen Verlag Giessen, 1995, ISBN 3-7655-9065-7
  • Breymayer, Reinhard (1993) "Der 'Vater des deutschen Pietismus' und seine Bücher. Zur Privatbibliothek Philipp Jakob Speners", i: Bibliothecae selectae da Cusano a Leopardi, a cura di Eugenio Canone. Leo S. Olschki Editore, Firenze 1993 (Lessico Intellettuale Europeo, 58), S. 299-331.

Heraldik

  • Biewer, Ludwig (2005) "Philipp Jakob Spener als Heraldiker - Ein kleiner Beitrag zu dem 300. Todestag eines großen Theologen" i: Der Herold (Virteljahresschrift des "Herold" - Verein für Heraldik, Genealogie und verwandte Wissenschaften zu Berlin), Bd. 16, Heft 17/2005, S. 493ff.

[redigér] Eksterne henvisninger

  • Artikel i det tyske kirkeleksikon Biographisch-Bibliographischen Kirchenlexikon, med videre litteratur
  • Linksamling fra Theologie-links.de (tysk)
  • Biografi i det tyske HeiligenLexikon.de

Online tekster

  • Tekster af Spener fra Glaubensstimme.de

De franckske stiftelser i Halle


Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Our "Network":

Project Gutenberg
https://gutenberg.classicistranieri.com

Encyclopaedia Britannica 1911
https://encyclopaediabritannica.classicistranieri.com

Librivox Audiobooks
https://librivox.classicistranieri.com

Linux Distributions
https://old.classicistranieri.com

Magnatune (MP3 Music)
https://magnatune.classicistranieri.com

Static Wikipedia (June 2008)
https://wikipedia.classicistranieri.com

Static Wikipedia (March 2008)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com/mar2008/

Static Wikipedia (2007)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com

Static Wikipedia (2006)
https://wikipedia2006.classicistranieri.com

Liber Liber
https://liberliber.classicistranieri.com

ZIM Files for Kiwix
https://zim.classicistranieri.com


Other Websites:

Bach - Goldberg Variations
https://www.goldbergvariations.org

Lazarillo de Tormes
https://www.lazarillodetormes.org

Madame Bovary
https://www.madamebovary.org

Il Fu Mattia Pascal
https://www.mattiapascal.it

The Voice in the Desert
https://www.thevoiceinthedesert.org

Confessione d'un amore fascista
https://www.amorefascista.it

Malinverno
https://www.malinverno.org

Debito formativo
https://www.debitoformativo.it

Adina Spire
https://www.adinaspire.com