Jul
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Kirkeårets liturgiske farver |
|
|---|---|
| Advent | |
| Jul | |
| Stefan | |
| Nytårsdag | |
| Helligtrekonger | |
| Fasten | |
| Mar. Beb. | |
| Palmesøndag | |
| Skærtorsdag | |
| Langfredag | |
| Påske | |
| Bededag | |
| Kr. Him. | |
| Pinse | |
| Trinitatis | |
| Trinitatis-tiden | |
| Allehelgen | |
| Religion | |
| Abrahamitiske religioner | |
| jødedom - islam | |
kristendom Denne artikel er del af serien Kristendom |
|
| Skrifter | |
|
Bibelen · GT · NT |
|
| Trosartikler | |
| Treenigheden | |
|
Faderen · Sønnen · Helligånden |
|
| Mærkedage | |
|
Kirkeåret |
|
| Livscyklus | |
| Bønner | |
| Kirkeliv | |
| Dagligt liv | |
|
Kristen etik |
|
| Nye testamente | |
| Middelalderen | |
| Reformationen | |
|
Jan Hus · Martin Luther |
|
| Folkekirkelige retninger | |
|
pietisme · grundtvigianisme |
|
| Retninger | |
|
ortodoks |
|
| Kamp og splid | |
Julen er den mest traditionsrige højtid i Danmark. Højtiden er en blanding af hedenske skikke og den kristne fejring af Jesu fødsel med det medfølgende julebudskab.
Da den kristne kirke skulle få folk til at fejre Jesu fødsel, så samlede de fejringen af midvinteren og fødslen til en og samme dag. I dag finder historikere det mere sandsynligt at Jesus må have været født om sommeren, da hyrderne ikke sover ude på marken i december. Hvad evangelisten Lukas skriver om hyrderne anses imidlertid i dag af mange for legendarisk/opbyggeligt snarere end historisk.
Jul fejres Danmark i dagene omkring juleaftensdag den 24. december. Dvs. lille juleaften (23. december), juledag (25. december) og 2. juledag (26. december). Dertil bliver samtlige dage i december brugt til at tælle ned til den store dag.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Den hedenske julen er den oprindelige jul. Dengang fejrede man midvinteren, næsten ligesom man stadig i dag fejrer midsommeren ved Sankthans. Den gang blev festerne holdt i en periode, som lå fra november til marts, tilpasset efter de lokale praktiske forhold og ikke på samme datoer alle steder, da man ikke havde nogen fælles kalender, og festerne gik under navnet yule eller jol. Ordets oprindelse er ukendt. Men ordet er meget gammelt og er ikke som mange eksperter har troet i lang tid "årets hjul" ordet refererer til, da hjulet ikke kom til Europa før 2500 f.kr. hvor yule er et meget ældre ord end dette.
Senere lagde de kristne Jesu fødselsdag på natten inden den 25. december og rykkede julen frem. Se også Sol Invictus og Mithras.
Tidligere blev lovovertrædelser og ufred straffet hårdere fra ca. juleaften og 3 uger frem. Denne periode blev kaldt julefreden. Selv fluerne var fredet, så hvis man så en juleflue, så måtte man ikke slå den.
[redigér] Juletraditioner
Der er mange juletraditioner, som er forskellige fra land til land, fra region til region - nogle gange endda fra familie til familie, samt fra tid til tid.
[redigér] Lille juleaften
Lille juleaften eller lillejuleaften (23. december) er aftenen før juleaften, to dage før juledag.
Mange danske familier har traditioner for lille juleaften f.eks.:
- Pyntning af juletræet
- Stege and til juleaften.
- Spise risengrød, da det alligevel skal laves til juleaftens risalamande.
- Drikke mørkt hvidtøl eller saftevand til risengrøden
[redigér] Juleaften
Juleaften (24. december) er aftenen før juledag.
Mange danske familier har traditioner for juleaften f.eks.:
- Danse omkring et juletræ mens der synges julesalmer og andre julesange
- Dele gaver ud som har ligget under juletræet
- Spise stegt and eller gås eller måske flæskesteg, evt. kombineret med medisterpølse. Menuen kan variere en hel del fra familie til familie og især fra egn til egn.
- Spise risalamande med varm kirsebærsovs til dessert og i den forbindelse uddele en mandelgave
- Nogle steder ifører man sig nissehuer, hvilket er en måde at hylde sine aner på, idet nisser er forfædrenes ånder; hjemmets tidligere beboere, såvel som man bloter til dem ved at stille grød frem.
[redigér] Juledag
Juledag er 25. december.
I engelsktalende lande er der tradition for, at julegaverne uddeles om julemorgen (juledags morgen).
I Danmark er juledag den store familie-julefrokostdag.
[redigér] Anden juledag
Anden juledag (Sankt Stefans dag) er 26. december. I Danmark er det traditionelt den næststørste familie-julefrokostdag, kun overgået af juledag.
[redigér] Andre juletraditioner
[redigér] Religion/tradition
- Alf
- Advent (strengt taget ikke en juletradition, men begyndelsen på kirkeåret).
- De tre vise mænd (strengt taget ikke en juletradition, men helligtrekonger).
- Fe, Julebudskabet, Juleevangeliet, Julefest, Julefred, Julegave, Julegilde, Julegudstjeneste, Julehistorie, Julehygge, Julehøjtid, Julehøjtidelighed, Julekalender, Julekoncert, Julelege, Julemanden, Julemarked, Julemærke (folketro), Julesalme, Julesange, Julestjernen, Krybbespil, Helligtrekongerslys
[redigér] Julepynt/tradition
- Engle, Fehår, Flagguirlande, Guirlande, Julebuk, Juledekoration, Julehjerter, Julekalender, Julekort, Julelys, Julemærke (frimærke), Julenisse, Julepapir, Julepynt, Julerose, Julesange, Julestads, Julestjerne (Euphorbia pulcherrima), Juletræ, Juletræspynt, Juleudstilling, Kalenderlys, Krans, Kravlenisse, Kræmmerhuse, Mistelten (Viscum album)
Grantræ; siden oldtiden er man blevet fascineret af dette stedsegrønne træ, og har samlet sig og festet omkring det, hvilket ses på adskillige helleristninger fra bronzealderen.
[redigér] Julemad/juleslik/juledrik
- Brunkager, Gløgg, Honningkage, Julebagning, Julebryg, Juledrømme, Julefrokost, Julegris, Julegås, Juleknas, Julemiddag, Julesalat, Jødekager, Klejner, Pebernødder, Risalamande, Nisseøl
[redigér] Andet
- Juleferie, Juleflue, Julehilsen, Juleindkøb, Julestress
- Luciaoptog (strengt taget ikke en juletradition, men Skt. Lucia)
- Mandelgave, Peters Jul, Rensdyret Rudolf
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Gudstjeneste Juleaften: Kirker med Julegudstjenester
- 21.12.2003, Ing.dk: Julestemning skabes med stearinlys, julesange og kanel Citat: "...hvad der får os til at føle os mest »julede«, hvor termen er »Christmassy« på engelsk. Det var kombinationen » stearinlys, julesange og kanel«, der blev topscorer i forsøgene...."
- dr.dk, Viden om: Julemysterier - 09.12.2003
- Bornholms Museum: Hedensk jul Citat: "...Den dag i dag er de flestes julefejring en blanding af hedenske og kristne skikke...Ordet jul kan også spores tilbage til oldnordisk...En del af de hedenske skikke som stadig hører julen til er dyrene - julebukken og julegrisen...De gamle nisser kunne bo på gårdene og være "gårdboerne" eller leve i gravhøjene og være alfer eller underjordiske..."
- Jul - andre sider af julen Alternative julesange og -digte, Artikler og sites på dansk/skandinavisk & engelsk. (Tidsskriftcentret.dk)
- fynhistorie.dk, Flemming Rickfors: Ase-folkets vandring - 19. Jólablót - juleceremonien Citat: "...Vi har tidligere hørt at vintersolhverv begyndte den 20/21. december hvor denne aften kaldtes Moders Nat. Her begyndte så den fest der blev kaldt Jólablót eller juleceremonien....Vi har kilder der nævner 3 dage medens andre siger helt op til 12 dage...julevisit (jólavist)...julefrokost (jólaboð)...fredfyldt (jólafriðr)...Juleaften (jólaaptann) d. 21.-24. december...Jólnir - julemanden...Jólnir var et heite, dvs. dæknavn, for Odin og betyder "Julens herre."...gavegivning (jólagjöf) af julemanden..."
- How Christmas Works by Marshall Brain
- opskrifter til jul
 |
Minibussens destination Jul Minibussernes holdeplads | Jul | Peters Jul  |
