Introduktion af barselkvinde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Introduktion af barselkvinde i kirken efter overstået fødsel var indtil 1797 en tvungen ceremoni. Når kvinden havde født blev hun betragtet som "uren", og skulle af samme årsag holde sig hjemme de første fem til seks uger. Herefter mødte hun op og ventede i våbenhuset indtil præsten hentede hende. Han ville da holde en lille tale for hende - og bede en bøn, for derpå at lede hende ind i kirken til hendes vante plads i menigheden.

Efter reformationen var der ønske om at afskaffe ceremonien som havde sit udgangspunkt i Det Gamle Testamente, Tredje Mosebog (12. kap. "Om barselkvinders urenhed"), men skikken holdt sig helt til slutningen af 1800-tallet.

I Danske Lov (2-8-9) anføres "Præsterne skulle formane Barselqvinderne til Bøn og Paakaldelse for deris Foster, saa og at de sig indeholde i fem, eller sex, Uger efter deris Barnefødsel, efter hvilken Tid de skulle holde deris Kirkegang, dog Egteqvinder alleene ledis i Kirken af Præsten, hvor det hidindtil haver været brugeligt".

I ældre kirkebøger kan i stedet for introduktion stå, at hun indledes eller at hun introduceres.

Et indtryk af skikken kan man få, ved at betragte et af Christen Dalsgaards malerier, hvor en præst står i døren og tager imod barselkvinden, hun venter i våbenhuset omgivet af ledsagende kvinder. Maleriet med titlen "En Kones højtidelige Kirkegang efter barselsfærd" er fra 1860.

[redigér] Kilder/Eksterne henvisninger

• Dagligliv i Danmark i Det nittende og tyvende århundrede, af Axel Steensberg, 1963 (bind 1)
• Danske Lov af 1683, (1911,2. udg.)
• Weilbachs Kunstnerleksikon