Håkon 5. Magnusson
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Håkon 5. Magnusson (1270 - 8. maj 1319) var konge af Norge. Han regerede fra 1. november 1299 og til sin død, med sæde på Tunsberghus ved Tønsberg. Han var søn af Magnus Lagabøter og Ingeborg af Danmark. Formelt blev han hertug 1273, men reelt først fra 1284.
Han er kendt for opførelsen af Akershus fæstning, Vardøhus fæstning og Bohus fæstning.
Sammen med dronning Eufemia af Rügen fik han datteren Ingebjørg Håkondatter, født 1301. Hans ældste datter Agnes Håkonsdatter, er hans uægte barn.
Med Håkon døde Sverreslægten ud på mandssiden og den svenske hertug Erik Magnusson og Ingebjørg Håkondatters søn Magnus blev 1319 konge både i Norge og Sverige.
Håkon 5. så sin kongegerning i et kristent perspektiv. Han gav påbud om at lave overnattingssteder for pilgrimme på vej til Nidaros, stimulerede missionsarbejdet og glemte aldrig at regulere arbejdernes lønninger. Han gav store gaver til kirker, særlig til Mariakirken. Det fortælles at hele Oslo sørgede da han døde, og der skal være sket flere mirakler ved hans båre. I Mariakirken fandtes et Håkons-alter, og det fortælles at kongen helt frem til det 16. århundrede blev regnet som helgen. At Håkon 5. blev æret som helgen, ikke bare i Oslo og på Østlandet, men også udenlands, viser denne folkevise:
- Der kom Bud for Oslo ind
- og ingen Mand dem kjende:
- død var hellig Haakon Konning
- Sankt Olaf Kongens Frende.
- Død var hellig Haakon Konning
- og Gud kaldte ham af dage:
- han blev ført i Oslo ind,
- i Mariekirke lagdes han i Graven.
- (Dansk håndskrift fra ca 1560)
Kong Håkon 5. og hans dronning Eufemias jordiske rester blev i 1982 overført til Akershus.
| Efterfulgte: | Konge i Norge 1299–1319 |
Efterfulgtes af: |
| Erik Præstehader 1280–1299 |
Magnus Smek 1319–1355 |
