Den trojanske krig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den trojanske krig var en hellensk belejring og erobring af byen Troja, som er skildret i Homers digte Iliaden og Odysseen.
Kilderne er så sagnagtige, at man tidligere har været tilbøjelig til at mene, at krigen var rent sagn og opspind; i dag mener mange historikere, at der ligger historiske begivenheder bag, og at Troja var en by et sted i Lilleasien.
Krigen bryder ud således:
Da Thetis og Peleus blev gift, inviterede man naturligvis guderne fra Olympen, men man glemte (ifølge visse overleveringer var det helt bevidst) én, Eris. Hun dukkede dog op i al hemmelighed og skrev på et æble "Til den skønneste gudinde" og kastede det ind i forsamlingen. Til stede var både Pallas Athene, Hera og Afrodite, som alle er skønne.
Man besluttede at afholde en konkurrence for at afgøre, hvem af dem som var den skønneste, og prins Paris blev valgt til dommer. Alle de tre gudinder forsøgte at sikre sig sejren og tilbød derfor hver Paris et gode. Athene tilbød ham visdom, Hera magt og Afrodite kærlighed (sex). Paris valgte sex og dermed Afrodite som den skønneste. Han fik nu muligheden for selv at vælge sig en elskerinde af alle kvinder på jorden - han valgte Helena.
Ønsket efterkommes, men Helena er jo involveret andetsteds. På trods af dette bortføres hun til Troja, og Menelaos rejser efter med sin og Agamemnons hære.
Belejringen varer 10 år. Hektor og Achilleus bliver begge dræbt. Byen er uindtagelig, indtil Odysseus indtager den med en krigslist - se den trojanske hest - og Helena føres hjem.
